Bredeparkens Grundejerforening

Referat fra Generalforsamling 12. marts 2003

Tilstede:
Lyngtoften: 4, 6, 13, 15, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 26, 27, 28, 32, 33.
Havretoften: 8, 9, 12, 16, 18, 20, 26, 28, 29, 30, 31.
Bygtoften: 23 !!

Samt bestyrelsen: Henrik Finsen (Ha), Thomas Schou(Ha), Kirsten Baumann (Ha), Michael Christensen(By), Tina Frich(By).
Og suppleanter: Allan Rosenkilde (Ly) og Lars Nielsen (By)

Valg af dirigent og referent

Kaspar Dippern (Ha. 8) blev valgt som dirigent. Tina Frich (By. 4) blev valgt som referent.

Årsberetning

Bestyrelsen har holdt 4 møder i det forgangne år.

Bestyrelsen gik markvandring d. 26.10.02. Der blev efterfølgende udsendt nytårshilsen til alle husstande vedlagt de generelle retningslinier for markvandringen. Alle hustande blev bedt om at sikre, at retningslinierne bliver overholdt.

Der er opstillet 6 mål for det kommende arbejde:

  1. Indhentning af tilbud for fældning af store træer ved vendepladsen på Ly.
  2. Afholdelse af omkostninger i fb.m. gasledninger.

Målene blev drøftet. Det blev besluttet:

Ad 3) Beboerne for enden af Ly inddrages i den endelige beslutning omkring træerne. Det blev besluttet at nedsætte et udvalg vedr. træfældning:

  • Vivi Berg, Ly 33
  • Jytte Grave, Ly 32
  • ette Sidenius Ly 27
  • Allan Rosenkilde fra bestyrelsen

Ad 4) Det oplystes, at kloarkerne ikke kan forsikres

Ad 5) Fredningen forventes stadfæstet i løbet af 2003. Der skal vedtages en plejeplan for området. Der blev nedsat et udvalg, der følger med i fredningsplanen. Udvalget består af:

  • Frank Nygaard, Ly 13
  • Vivi Bjerg, Ly 33
  • Allan Rosenkilde fra bestyrelsen

100 meter linien fra gravhøjen på Brede Bakke berører alle ejendomme på Lyngtoften. Lars Nielsen arbejder videre med sagen i fb.m. byggesager på Lygtoften.

Ad 6) Oversigt over gasrør samt oversigt over omfanget af fælles installationer i foreningen blev vist. Oversigten lægges om muligt ind på hjemmesiden.

Regnskab 2002

Thomas Schou (kasserer) fremlagde regnskabet. Regnskabet blev udsendt til alle husstande i fb.m. indkaldelsen til generalforsamlingen. Regnskabet er efterfølgende blevet godkendt af revisorerne.

Restancer fra 2001 er afskrevet. Det er ikke muligt at inddrive dem, da der er tale om fraflytninger. Restancer fra 2002 forventes at blive betalt.

Internet side

Bestyrelsen har hyret Thomas Kjærulff , Ly 23 til at designe en hjemmeside for grundejerforeningen. Desværre kunne den planlagte præsentation ikke vises grundet tekniske problemer. Hjemmesiden forventes at komme op at stå i løbet af foråret 2003 under navnet: www.Bredeparken.dk

Thomas vil stå for opdatering af hjemmesiden det første år. Derefter er det bestyrelsens ansvar at opdatere siden. Nødvendige materialer vil fortsat blive omdelt på papir.

Indkomne forslag

Ingen rettidigt indkomne forslag.

Budget 2003

Thomas Schou (kasserer) gennemgik budgettet. Det blev omdelt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

Valg af formand

Henrik Finsen, Ha 6 blev genvalgt.

Valg af bestyrelse

To bestyrelsesmedlemmer var på valg:
Thomas Schou, Ha og Michael Christensen, By blev genvalgt.

Begge suppleanter var på valg:
Allan Rosenkilde, Ly og Lars Nielsen, By blev genvalgt.

Begge revisorer samt revisorsuppleanten var på valg:
Stig Agger Nielsen, Ly og Ib Lauersen, Ly blev genvalgt som revisorer. Jytte Grave, Ly blev genvalgt som revisorsuppleant.

Eventuelt

Allan Rosenkilde har undersøgt mulighederne for bredbånd. Bredeparken kommer muligvis ind i TDC’s fremtidige udbygningsområde. Sker det, vil det være op til den enkelte husstand at tilslutte sig – og til en helt anden pris end den nuværende. Hvis der kommer kampagnetilbud om tilslutning vil bestyrelsen tage aktion herpå. Der blev nedsat en udvalg til at arbejde videre med sagen:

  • Ingemarie Petersen, Ha 29
  • Kaspar Dippern, Ha 8
  • Rasmus Gangsted, Ly 21
  • Michael Christensen fra bestyrelsen

Snerydningen fungerer meget dårligt. Det blev foreslået at hyre kommunen til at rydde vejen, men det er svært p.g.a. bilerne. Det blev forslået at etablere sandkasser ved vejene. En anden mulighed, som blev brugt “i gamle dage” var at snerydde vejen og lægge sneen på fortovet. Så kan de gående gå ude på vejen. Det blev besluttet, at bestyrelsen udsender et brev til samtlige husstande med anbefalinger omkring snerydning.

Herefter sluttede generalforsamlingen med fælles spisning.

Brede 10. januar 2004.

Kaspar Dippern, Dirigent og Tina Frich, referent