Hærværk og tyveri
Bredeparkens Grundejerforening er desværre blevet udsat for hærværk. Der er blevet klippet hul i hegnet for enden af Bygtoften og Havretoften – på sidstnævnte hegn er et nyt hul påbegyndt. Alle huller er blevet lappet, takke være årvågne beboere i foreningen. Hærværket er blevet meldt til politiet. Har nogen set noget eller berettiget mistanke kan sagens journalnr. fås hos formanden for videre politianmeldelse.
Bestyrelsen har ophængt sedler ved de bemeldte huller og angivet at hærværket er politianmeldt og arbejder fremadrettet på, at få plantet noget op af hegnene for at forhindre fremtidige gentagelser.
Desværre blev der mandag 30. april mellem kl. 15 og 19:30 stjålet en scooter uden for nr. 3 på Lyngtoften. Scooteren kan kun være blevet fjernet ved, at den er smidt op på en ladvogn. Har noget bemærket noget bedes man henvende sig til politiet.