Bredeparkens Grundejerforening
Referat fra Generalforsamling den 8. juni 2005
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens årsberetning
3. Regnskab 2004
4. Indkomne forslag
5. Budget 2005
6. Valg af formand
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Eventuelt
Tilstede
Lyngtoften: 4, 6, 8, 9, 14, 15, 19, 20, 22, 24, 26, 27, 28, 29
Havretoften: 6, 7, 10, 11, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 26, 30, 31
Bygtoften: 7, 15, 19
Bestyrelse: Henrik Finsen (Ha 6), Thomas Schou (Ha 7), Michael Christensen (By 15), Allan Rosenkilde (Ly 11), Hjalte Parner (Ha 15)
Bestyrelsessuppleanter: Josephine Bican (Ly 17), Jesper Bryde-Nielsen (Ly 19)
Revisorer: Jytte Grave (Ly 32), Anette (By 10)
Revisorsuppleant: Finn Meilby (Ly 15)
Valg af dirigent og referent
Jakob B. Nielsen (By 19) blev valgt som dirigent og Hjalte Parner (Ha 15) blev valgt som referent.
Bestyrelsens årsberetning
Markvandring
Bestyrelsen opfordrer til at bagstierne holdes ryddet og at beboerne som minimum informerer deres naboer om eventuelle forestående byggeprojekter.
Bredeparken.dk
Foreningens Internet side bruges nu aktivt dels af beboerne selv og dels af ejendomsmæglere m.v. Jesper Bryde-Nielsen (Ly 19) holder siden opdateret og modtager desuden diverse mail, som han videresender til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Generalforsamlingsreferater og regnskaber kan læses på nettet, men sendes naturligvis også fortsat frem til foreningens beboere i en papirudgave. Derudover er der nu oprettet et billedarkiv, som alle foreningens beboere opfordres til at fodre med diverse stemningsbilleder, ombygningsbilleder m.v. til glæde/inspiration for foreningens andre beboere.
Bredbånd
Bestyrelsen mener at prisen for TDC Bredbånd (5000 kr. pr. husstand) er for høj og kravet til antallet af husstande (60 husstande) er urealistisk. TDC TV via ADSL er derimod nu en mulighed med en tilslutningspris på 495 kr. og 179 kr. pr. måned for 18 kanaler. Internet må tilgås via en almindelig ADSL forbindelse.
Servitutter
Der er ikke rigtigt sket noget i denne sag og bestyrelsen har ikke i sinde at forfølge det.
Reetablering af hegn – Lyngtoften
Bestyrelsen afventer stadig svar fra Fredningsnævnet.
Parkering af lastbiler
Der må ikke parkeres lastbiler med totalvægt over 3500 kg i tidsrummet kl 19.00-07.00 på fælles vej, men gerne på egen jord.
Hærværk – Bygtoften 17
3 birketræer er gået ud på Bygtoften 17 pga. at der er boret huller i træerne hvori, der er hældt RoundUp i. Ejeren har politianmeldt sagen. Bestyrelsen kan kun tage kraftigt afstand fra selvtægt som dette. Træerne udgør imidlertid nu en så stor sikkerhedsrisiko og de skal fjernes. Bestyrelsen fremsatte forslag om at foreningen betaler halvdelen af træfældningen, men dette blev nedstemt med 24 imod og 4 for. Bestyrelsen vil sørge for at træerne bliver fældet snarest.
Snerydning
Det er et krav fra kommunen at der minimum skal være ryddet sne på bagstien i en brede af 80 cm. for at vores skrald bliver afhentet. Bestyrelsen opfordre til at disse retningslinier bliver overholdt.
Regnskab 2004
Kasserer Thomas Schou (Ha 7) fremlagde regnskabet for 2004. Regnskabet var blevet godkendt af revisorerne inden mødet.
Der er endnu 5 manglende betalinger for 2004.
Det blev bemærket af regnskabet skal udsendes senest 1. marts, hvilket bestyrelsen har taget til efterretning.
Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
Budget 2005
Kasserer Thomas Schou (Ha 7) gennemgik budgettet for 2005. Budgettet blev vedtaget uden indvendinger.
Valg af formand
Jesper Bryde-Nielsen (Ly 19) blev valgt som formand, idet Henrik Finsen (Ha 6) ønskede ikke at genopstille.
Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.
Thomas Schou (Ha 7) og Michael Christensen (By 15) var på valg.
Thomas Schou (Ha 7) blev genvalgt og Finn Meilby (Ly 15) blev valgt ind i bestyrelsen, idet Michael Christensen (By 15) ikke ønskede at genopstille
Rasmus Bjørn Jacobsen (Ly 27) og Camilla Abel (Ly 8) blev valgt som bestyrelsessuppleanter.
Valg af revisorer og revisorsuppleant.
Michael Christensen (By 15) og Lennart Rasmussen (Ha 10) blev valgt som revisorer og Henrik Finsen (Ha 6) blev valgt som revisorsuppleant.
Eventuelt
Fælles stikledninger af vand/gas/el/kloak
Der blev nedsat et udvalg med Allan Rosenkilde (Ly 11) fra bestyrelsen som ankermand med det formål at undersøge hvordan vores fælles stikledninger har det, således at vi kan komme eventuelle kommende problemer i forkøbet.
Låger på vendeplads
Det blev foreslået at foreningen skulle opsætte nogle låger med lås på mellem vendepladserne og indtil Granparken, men Granparken har vist nok nogle servitutter der forhindre dette.
Fælles redskaber på vendeplads – Lyngtoften
Det blev foreslået at foreningens fælles redskaber (tagstige, kloakrenser m.v.) placeres på vendepladsen – Lyngtoften. Der er dog ingen der ved hvor tingene er henne.
Skraldespande på bagsti
Skraldespande må ikke stå på bagstien.
Larm fra Brede IF
Det blev bemærket at Brede IF ofte larmer lidt rigeligt lørdag aften med diverse festligheder.